tirsdag den 27. november 2007

Frustrationer på halo

Efter møjsommeligt at have kæmpet mig vej til level 14 i lone wolves, sidder jeg nu uhjælpeligt fast og har ikke bevæget mig ud af stedet de sidste mange dage. Tror jeg er nået til det punkt hvor teknik og overblik må vige for ungdommens kådhed og lynreflekser. Sørgeligt, men sikkert sandt. Har fået hård hud på spidserne af begge tommelfingre og føler mig efterhånden lidt patetisk når jeg blir hånet af spæde barnestemmer efter endnu et nederlag. Første foranstaltning blir at spille uden lyd og håbe på et snarligt gennembrud. Kommer det ikke, må jeg sætte min lid til at Gamehubs snart får fingerene ud smidt Mass Effect i retning af DK så jeg ka´ få afledt opmærksomheden. Vi må håbe at de dumme toldere ikke lægger deres klamme fingre på vores sending...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Gamehubs sendte Mass Effect til mig i går!